Puha, sikke mange ting! Jeg er fuldstændig bagud med de 23 ting - ligenu er jeg i tvivl om, jeg når det! Pga. påske og de sidste feriedage, der skal afholdes, var der rigeligt at se til på Nørre Alslev Bibliotek før og efter påske. Det betød selvfølgelig, at jeg er enormt bagud med tingene.
Jeg må se, om jeg kan indhente det forsømte en formiddag i næste uge.
På gården er der også travlhed. I løbet af et par uger har vi fået fem nye lam. Og hvor er de søde!
Et af fårene havde problemer med at lemme, så Troels var ude og agere jordmoder. Desværre var et af lammene dødfødt, men de to andre overlevede. Engen hvor fårene normalt græsser var i løbet af vinteren tykket helt i bund. Der var stort set intet græs tilbage, og pga. alt den nedbør vi har fået her i foråret, er store dele af området utrolig mudret.
Nu har vi så flyttet fårene ud på en anden eng ude ved vejen. Det nyder de virkelig! Og, nej hvor er det sødt, når de små lam hopper og springer rundt fra side til side.
Mange af Aksel og Eriks venner er vilde med at fodre og holde de små lam. Billedet ovenfor viser Erik med et af de nye lam.
1 kommentar:
Kære Lene,
Jeg tror, du når det! Glæd dig til Picasa, det er sjovt og brugbart, synes jeg.
Meget af det andet har også været værd at stifte bekendtskab med, selvom det ikke bliver daglige redskaber, er det helt godt at vide hvad og hvordan..
Hilsen Marianne
Send en kommentar