Hold, da op hvor foråret sprudler i disse dage. De 19 lam springer rundt på engene, en skovdue har bygget rede i et gammelt storblomstrende æbletræ, solsortungerne pipper i kvaset, ungerne hopper i naboens trampolin - ja og jeg knokler i mit enlige bed for at holde ukrudtet nede. Urtehaven er opgivet i år - men jeg regner med, at vi vender frygteligt tilbage næste år. De dræbersnegle har taget pusten fra os!
Flagermusene er også kommet frem fra vinterens gemmer, og forleden så vi en ugle - en natugle var det vist. Jeg har en mistanke om, at den ind i mellem bor på loftbjælkerne i stalden og i laden. Rigtigt spændende for en tidligere byboer som mig.
Nå, I må hellere se min fotoserie på Flickr: http://www.flickr.com/photos/26414349@N02/
Håber, at I syntes om dem.
Mht. 23 ting er jeg efterhånden ret træt af at oprette nye mailadresser og diverse konti, sidst jeg skulle logge på Flickr, kunne jeg dårligt huske mailadressen. Yahoo lod mig nemlig desværre ikke frit vælge min nye Yahoomail. Nå, det lykkedes da at komme på igen...
Jeg håber, at den sidste ting (den 23. ting) går ud på at framelde alle de konti man efterhånden har fået oprettet i løbet af projektet.
Youtube er jeg også i gang med - har fx linket videos til min Facebookprofil.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar