mandag den 25. februar 2008

Et møde ved milepælen – opstart på projektet 23 ting

Klik, klak, klik, klak.... skoene lyder mod bibliotekets gulv. Gårdsdagens afleverede bøger, tidsskrifter, cd´er, playstationspil m.m. skal på plads. Vognen med bøger skubbes afsted ad bibliotekets labyrintiske gange. Der systematiseres og ordnes.
Alle med samme mål, der skal være orden i biblioteksmaterialerne!

Men noget er anderledes i dag, alle føler det, men emnet berøres kun flygtigt. Projektet 23 ting er opstartet – en såkaldt milepæl indenfor biblioteksverdenen. Nu skal bibliotekernes personale lære mere om den digitale verden på internettet. En ny digital udfordring hver uge i 23 uger: Googlekonto, blogs, Facebook, YouTube og andre sites skal gennemgåes. I projektets første uge er opgaven: Oprettelse af en Googlekonto og efterfølgende en weblog.

Nogle kollegaer er hurtigt med i projektet. Især for os assistenter går det langsommere. Kan jeg mon nå at blogge i dag? Tanken ligger konstant i baghovedet medens reserveringer og fjernlån fremfindes fra hylder og mystiske gemmer. Og, hov der er vist en bog, jeg må prøve at tage med hjem og læse.
Nå, videre i dagens tekst, aviserne skal ind på læsesalen, og hvis der er tid, skal nogle tidsskrifter klargøres og lægges ind i systemet.
Tankerne rumler videre i baghovedet. Når jeg nu bloggen? Og hvad skal jeg nu skrive på min blog? Googlekontoen er heldigvis hurtigt ordnet.

Ingen kommentarer: